Skopleje

Nye sko bør grundimprægneres, før man begynder at gå med dem. Man påfører hver sko 1-3 ensartede lag af et egnet imprægneringsmiddel. Vi anbefaler Collonil´s produkter. Skoene må under ingen omstændigheder være våde, og hvert lag skal have tilstrækkelig tid til at trænge ind i læderet. Sko må aldrig poleres, mens de stadig er fugtige – heller ikke, hvis det skyldes, at de har fået rigeligt med imprægneringsmiddel.

Belastningen, som en sko udsættes for ved brug, under gang – men også ved vejrpåvirkninger – reducerer imprægneringens holdbarhed. Afhængigt af, hvor hyppigt skoene bruges, og hvad de udsættes for, skal de derfor jævnligt imprægneres igen. Læder mister hele tiden fedtstoffer og skal plejes med voks og olie for ikke at blive hårdt og dermed miste sin styrke. Vi anbefaler Collonil´s plejeprodukter, som indeholder voks og olie foruden passende farvestoffer til genopfriskning af skindets farve.

Vær særlig opmærksom, hvis du skal imprægnere en sko med en metallic overflade, dvs. sølv og guld eller lignende, skal imprægneringsmidlet være beregnet til denne type overflade.

Imprægneringen bør også gentages, hver gang læderet har været fugtigt eller vådt i forbindelse med rengøring af skoene.

Laksko kræver særlige plejemidler, som bevarer glans og farveintensitet. Ellers kan en laksko blot tørres af med en hårdopvredet klud – naturligvis kun med vand på. Derudover kan man købe forskellige lakplejeprodukter. Collonil Classic Lack Spray og Collonil Classic Lack Polish bevares lakkens smidighed og forebygger revner i lakken. Små revner, som ikke kan undgås ved brug, kan evt. repareres med en lille smule klar neglelak.

Tillykke med dine nye bisgaard sko – skulle du have yderligere spørgsmål til pleje af skoene, er du meget velkommen til at kontakte os.